ISS – udvalgte projekter


ISS er et godt eksempel på en længerevarende og stærk relation, hvor Hurra Films viden om selskabets mål, sprog og måde at gøre tingene på er blevet stærkere over tid – det gør det lettere at bygge på eksisterende materiale eller at skabe nye svar på kendte spørgsmål.

De seneste ni år har Hurra Film lavet mere end hundrede film til ISS World og ISS Denmark. Hurra Film har været permanent leverandør af program-film, tribute film og andet materiale ved den årlige, globale Team Management Conference og har desuden produceret støtte- og forandringsmateriale til ledere, globale træningsprogrammer for ansatte, HR-støtte og strategiudrulninger:

Programfilm:
Den animerede programfilm er et tilbagevendende visuelt pejlemærke skabt af Hurra Film ved den årlige ISS Team Management Conference. Hvert år viser filmen dagenes program og præsenterer samtidig værtsbyen. Hvert år i en ny visuel stil med en underliggende historie inspireret af et berømt/berygtet bysbarn.

Tribute film:
Hvert år får ISS lavet en tribute film til deres over 500.000 medarbejdere i 50 lande over hele verden. Hurra Film har været leverandør af denne helt specielle opgave de seneste 10 år. Hver film har sit eget tema og varierer i formsprog – men alle bliver de vist på ISS Team Management Conference og derefter lagt på sociale medier til alle ansatte.

Stop motion:
Spilmanual skabt som en kort stop motion-film. Spillet “Explore” blev skabt til TMC lederkonferencen med det formål at deltagerne skulle få selskabets værdier og deres kolleger bedre at kende på en sjov måde. En kort sjov introduktion som sparer tid, fjerner usikkerhed for deltagerne og viser ISS’ professionalisme på en kreativ måde.

Nordea:
Film, der illustrerer begrebet ‘touch points’ mellem kunderne og ISS’ ansatte på en Nordea-lokation. Samtaler mellem de kontraktansvarlige på begge sider viser, at adfærd og niveauet af proaktivitet og engagement fra ISS’ ansatte gør hele forskellen på kundesiden. Desuden demonstrerer filmen, at touchpoint-begrebet blandet med empowerment også skaber høj medarbejdertilfredshed hos ISS.

SKAT:
Personlig film, der fortæller historien om en visionær ISS-kantinechef på en SKAT-lokation. Hendes syn på social ansvarlighed og konsekvente best practice-metode giver en fantastisk atmosfære på arbejdspladsen og rum til udvikling af medarbejderne. Projektlederen fra kundesiden er meget tilfreds med kantineoplevelsen som helhed og fremhæver samarbejdsånd og stærk og tydelig kommunikation. De ansatte er tilfredse og føler sig set og anerkendt.