Codan – udvalgte projekter


Det seneste årti har Hurra Film skabt mere end 100 visuelle produktioner for Codan Forsikring i DK og NO, det svenske søsterselskab Trygg-Hansa samt det britiske moderselskab RSA. Film, animationer, motion graphics og håndtegnede film i forbindelse med strategi-udrulninger, brand- og logokampagner, lederkonferencer, medarbejdermøder, støttemateriale til teamledere, HR-projektstøtte, change management og meget andet. Samtidig har vi skabt en streaming løsning til auditoriet i Codanhus.

Eksempler på Codan-arbejder:
(af rettigheds- og fortrolighedshensyn kan vi ikke vise de fulde film, men du kan få en smagsprøve i sammenklippet i toppen)

Infomercial – The Arctic Challenge:
Intern kampagnefilm lavet til Codan/RSA/Trygg-Hansa. RSA satte i samarbejde med verdensnaturfonden WWF fokus på det arktiske klima i forbindelse med COP 15 i København. Den interne kampagne var samtidig en verdensomspændende konkurrence for RSA’s 24.000 ansatte. Vist på møder og på nordisk og globalt intranet.
Ide og koncept: Jørgen Rovsing Skov/Martin Lönborg
Instruktion og klipning: Martin Lönborg
Fotograf: Thomas Marott

Daværende CEO Mike Holiday-Williams fryser i den arktiske kantine

Infomercial til codan.dk om skybrud:
Codan har lagt meget energi i skadeforebyggelse i forbindelse med “vildt vejr”. Bl.a. lavede HurraFilm en række “skybrudssikringsfilm” feat. Erik Peitersen.
Ide, koncept, instruktion og klip: Martin Lönborg


 “Mr. Gør-det-selv” Erik Peitersen giver gode råd i regnen.

 Intern global infomercial:
Intern film vist på RSA’s toplederkonference. Beskriver en komplet turnaround for en portefølje i vanskeligheder ved hjælp af et hvidt univers med fysiske og grafiske elementer.
Ide og koncept: Martin Lönborg/Jørgen Rovsing Skov
Instruktion og klip: Martin Lönborg
Fotograf: Thomas Marott


Daværende country manager SE Johan Agerman holder sig svævende

 Intern konferencefilm– “The 007 Pick up”:
Glimt-i-øjet konferenceåbner, der parodierer startfilmen fra OL 2012 i London, hvor James Bond samler Queen Elisabeth II op ved Buckingham Palace. I denne udgave er helikopteren skiftet ud med et mere beskedent køretøj, der matchede konferencens tema om omkostningsfokus. Alle personoptagelser blev skudt på 2 timer!
Ide og koncept: Jørgen Rovsing Skov/Martin Lönborg
Instruktion og klip: Martin Lönborg
Fotograf: Thomas Marott


CEO Mike Holliday-Williams som “the royal package” og  Country Manager Johan Agerman som en cyklende mr. Bond

 Intern konferencefilm – “Jagten på det forsvundne tema”:
Ambitiøs “Indiana Jones”-konferenceåbner, som fortsatte live på scenen med “skuespillerne” i fuldt udstyr. Her blev det forsvundne tema gættet ved hjælp af kistens magi. Alle optagelser blev overstået på én (lang) aften i et københavnsk studie.
Ide og koncept: Jørgen Rovsing Skov
Instruktion og klip: Martin Lönborg
Fotograf/animation: Jesper Kodahl/Morten Kvist


Country manager Codan DK Aaron Devitt og  General Counsel Vibeke Kragh finder (bl.a.) den hellige gral

 Intern promotion infomercial om nyt HR setup:
Kombination af interviews og håndtegnet animation lavet til Codan HR som promovering af en ny serviceløsning til alle ansatte i norden. Blev vist på det nordiske intranet.
Ide, koncept, instruktion og klip: Martin Lönborg


To nordiske ansatte forklarer om det nye set up

Intern film om strategisk udrulning i Trygg-Hansa
Kombinerer interview med ansatte og deres rent fysiske produktion af et par englevinger – et nøgleelement i Trygg-Hansa’s reklamer på det tidspunkt. Skabt som støtte til ledere og brugt på teammøder for alle ansatte og på intranet.
Ide og koncept: Martin Lönborg/Jørgen Rovsing Skov
Instruktion, fotograf, klip: Martin Lönborg


Tre Trygg-Hansa-ansatte på værkstedsarbejde